Hver matrikel, hver bygning eller hvert nummer i Vestergade har en lang og broget historie.
Her har boet fattigfolk såvel som rige og knap så rige købmænd sammen med folk med forskellige erhverv og embeder. Vi kan ikke fortælle om dem alle, men vælger en række
af gadens huse og beboere, der er interessante for os.
Efterhånden som vi får arbejdet os igennem gadens historiske bygninger og de personer, forretninger og begivenheder, der knytter sig til dem, vil du finde links til dem
i slutningen af denne side, så først en kort indledning til denne gade, der på mange måder følger byens udvikling og status gennem tiderne.
Vestergade er i dag en 700 meter lang gade, der strækker sig fra Lille Torv mod vest til Thorvaldsensgade.
Den er en af byens ældste gader, og i århundreder var vejen mod vest en vigtig handelsgade.
Vestergade i vikingetiden
De første spor af bosættelse nord for Aarhus Å er fra 800-tallet.
På strækningen fra Lille Torv til Grønnegade er der fundet spor af tidlig bebyggelse på begge sider af gaden, de såkaldte
der rummede forskelligt småhåndværk.
Stedet udviklede sig efterhånden til en handelsplads.
I begyndelsen af 900-tallet befæstede kongen byen med vold og voldgrav.
Grubehusene blev samtidig den ældste bebyggelse udenfor voldene. Det var her fremmede slog sig ned, udenfor kongens fæstning.
Byens første kirke
Her byggede kristne missionærer i midten af 900-tallet en trækirke, og i 948 nævnes en biskop Reginbrand fra Aarhus.
Trækirken brændte ned og omkring 1060 påbegyndtes byggeriet af en domkirke i marksten og frådsten viet til Sct. Nikolaj. Under koret opførtes en krypt i frådsten (kildekalk).
Kirken var domkirke indtil den nuværende domkirke i centrum af Aarhus blev bygget og taget i brug i begyndelsen af 1200-tallet. Omkring 1240 blev Sct. Nikolaj Kirke overdraget til dominikanerordenen. I de kommende år ombyggede ordenen kirken, så den opfyldte ordenens krav til en klosterkirke. Kirken og klosterbygningerne blev i lighed med den nye domkirke bygget i teglsten. Efter reformationen i 1536 overgik klosterbygningerne til et hospital og klosterkirken, nu under navnet Vor Frue Kirke, kom til at fungere som sognekirke.
Trafik mod vest
Det store ambitiøse domkirkebyggeri i 1200-tallet kom til at sætte sit præg på byplanen inden for voldene. Kirkebyggeriet, åbning af volden mod vest med Borgporten, opfyldningen af den sumpede lavning udenfor (Lille Torv) og udformningen af torvet foran domkirken, altsammen midt i 1200-tallet, fik også stor betydning for Vestergade.
Desuden tillod kongen på denne tid opførelse af en vandmølle vest for voldbyen ved den nuværende Vester Allé. Herved blev der skabt en akse fra domkirken i øst via klosterkirken ud til vandmøllen i vest. Vestergade samlede trafikken mod vest til Hasle, og derfra delte vejen sig dels mod Viborg og dels mod Skanderborg via Ryvej i Hasle - begge vigtige magtcentre i middelalderens Jylland. Viborg var centrum for et landsting. I Skanderborg havde kongen ét af sine mange slotte. Indtil anlæggelsen af de store hovedveje i midten af 1800-tallet gik rejsen til Skanderborg via Hasle. Foran hovedporten Borgporten fik Gammel Torv (senere Lille Torv) stor betydning som trafikknudepunkt og handelsplads. Navnet antyder, at torvehandelen her var ældre end inde i byen. Når man bevægede sig ud ad Vestergade, kom man til Møllegyden. Her knækkede Vestergade mod nord i Lille Vestergade, for enden af hvilken byporten Vesterport stod.
Fremvækst af købmandsgårde
Skattelister fra 1600-tallet fortæller om flere store købmandsgårde og alsidige håndværk i Vestergade. Mange af købmændene blev tillige rådmænd og borgmestre, således at Vestergade kan siges at have haft flere ”borgmestergårde”. Aarhus var gennem tiderne også centrum for dele af amts- og stiftsadministrationen, hvorved gaden kom til at huse flere stiftamtmænd, som boede i de store købmandsgårde. Omkring år 1800 var der 17 købmandsgårde i gaden. Købmændene var beskyttet mod konkurrence i en afstand af 1 1/2 mil fra købstaden, men i 1851 tog man de første skridt mod næringsfrihed ved afskaffelsen af konsumtionsafgiften. I slutningen af 1850'erne mistede købmændene deres 'læmur' med vedtagelsen af loven om næringsfrihed.
Mange steder i gaden finder man endnu gamle toetagers købstadsejendomme med karakteristisk østjysk bindingsværk. Mange af disse har netop været købmandsgårde eller kramboder. I midten af 1800-tallet kom planglas til Aarhus importeret fra Belgien, og de små vinduer i købmandsgårdene blev udskiftet med store vinduer. Nu var det ikke længere en krambod men en butik, man kunne træde ind i.
Begyndende industri
I midten af 1700-tallet træffer man den første spæde form for industrialisering i Vestergade indenfor tekstilforarbejdning. Fattigvæsenet drev fra 1756 til 1763 manufakturhuset i Vestergade 39 med spinde- og væverivirksomhed. Virksomheden holdt i få år, givetvis fordi kvaliteten var ringe. Fra midten af 1800-tallet tager den industrielle udvikling fart, hvor arbejdsdeling og mekanisering af arbejdsprocesserne for alvor sætter ind.
Gæstgiverier og hoteller
Fra midten af 1700-tallet træffes gæstgiverier i Vestergade, som lå op til Lille Torv. Det ældste lå i ejendommen Vestergade 2. Det blev afløst af et større med flere værelser i Vestergade 3. Det sidste eksisterede i nogle årtier. I slutningen af 1800-tallet medførte forventningerne om en jernbane udenfor Vestergade, at der kom mange gæstgiverier og hoteller i den vestlige ende af gaden, der hvor gæsterne kunne komme ind fra jernbanen fra Hammel (1902). Af navnene kan nævnes Hotel Nøjsomhed, Hotel Phønix og Landmandshotellet. Det var også et af hotellerne (Vestergade 48), der lagde rum til en brydeklub og en sangforening.
Store virksomheder
Nogle af byens tidligere større virksomheder har oprindelig ligget i Vestergade, som f.eks. Edwin Rahr, Otto Mønsted og Carl Langballe.
Af andre betydende virksomheder kan nævnes Danmarks Hesteskosømfabrik ved jernstøber C. Jensen,
J.E. Schmalfelds Tobaksfabrik, Jyllands Vægtfabrik ved H. Abrahamsen, Møbelfabrikken A. & G. Hoffmann samt materialisten Bidinger, der senere blev opkøbt af Matas.
Senere flyttede Rahrs jernvarer til Mindegade, OMA margarine flyttede til København og Langballe & Søns byggevarer flyttede til Aarhus Havn,
der hvor Danske Banks nye hovedsæde er opført.
Mange af de opkommende virksomheder blev efter Anden Verdenskrig bremset af dårlige til- og frakørselsforhold, som den smalle Vestergade bød på.
Afhægtning af Vestergade
Da sporvejslinjerne fra begyndelsen af 1900-tallet ændrede på lokaliseringen af handelen, og bilismen bredte sig, var det som om Vestergade tabte pusten.
Efter Første Verdenskrig skete der en stagnation for de erhvervsdrivende i Vestergade og efter Anden Verdenskrig en direkte tilbagegang.
Udvidelsesmuligheder var der ikke mange af, hvorfor flere virksomheder valgte at udflytte til industrikvartererne i forstæderne.
